Standardvilkår for produkter og tjenester solgt af RevisionsRaadet
Nedenstående vilkår gælder for alle tjenester og produkter, der sælges og leveres via www.RevisionsRaadet.com. Disse vilkår gælder for alle opgaver, RevisionsRaadet påtager sig.
Individuelle aftaler:
Hver kunde vil modtage et individuelt aftalebrev/kontrakt (herefter “Aftalen”), som kan indeholde specifikke vilkår. I tilfælde af uoverensstemmelser mellem vilkårene i Aftalen og disse standardvilkår, vil Aftalen have forrang.
Juridiske oplysninger:
RevisionsRaadet
Ny Carlsberg Vej 33, 2. sal th
1760 København V, Danmark.
CVR-nr: 43104489
Telefon: +45 60 47 73 00
Kontaktmail: info@revisionsraadet.com
RevisionsRaadet tilbyder bogførings- og regnskabstjenester til enkeltmandsvirksomheder, I/S’er, K/S’er og selskaber. RevisionsRaadet tilbyder derfor kun aktive ydelser til erhvervskunder med aktivt CVR-nummer.
Som virksomhedsrepræsentant bekræfter du, at du har fuldmagt til at indgå aftaler på virksomhedens vegne.
Produkter og tjenester:
RevisionsRaadet tilbyder online bogførings- og regnskabstjenester via vores hjemmeside. Vi har forskellige pakkeløsninger tilpasset forskellige erhverv og behov, samt en række relaterede produkter og tjenester.
Aftalen præciserer, hvad der er inkluderet i det købte produkt eller tjeneste. Telefonsupport på +45 60 47 73 00 er inkluderet ved køb af pakkeløsninger. Timer med tilknyttet Revisor afregnes efter forbrug, og den specifikke timepris fremgår af Aftalen.
Kundens forpligtelser:
- Kunden skal give adgang til et regnskabsprogram understøttet af RevisionsRaadet.
- Dinero, E-conomic, Billy, Uniconta eller Multi-regnskab.
- Kunden er ansvarlig for rettidig levering af korrekte oplysninger og bilag
- Upload af bilag skal ske digitalt via regnskabsprogrammet
- Afsendelse via e-mail eller fysisk aflevering kan faktureres særskilt efter medgået tid.
- Kunden er eneansvarlig for materialets lovlighed og må ikke overføre skadelig kode til RevisionsRaadet.
- Givelse af yderligere informationer, når det er nødvendigt.
Leveringstidspunkt:
Levering sker digitalt og løbende i abonnementsperioden. Levering anses for påbegyndt ved opstart af abonnementsaftalen.
Priser
Alle priser er angivet i danske kroner (DKK) ekskl. moms, medmindre andet er angivet.
Betaling sker via faktura eller aftalt betalingsløsning (fx Leverandørservice eller betalingskort). Beløbet trækkes i starten af hver abonnementsperiode. Ved engangsydelser forfalder betaling ved levering af ydelsen.
Betalingsbetingelser er netto 8 dage fra fakturadato, medmindre andet er aftalt skriftligt. Ved forsinket betaling pålægges renter og gebyrer i henhold til renteloven.
Varighed og opsigelse:
Aftalen løber, indtil Kunden opsiger den. Opsigelse kan ske med løbende måned + 3 måneders varsel. Opsigelse skal ske skriftligt til Info@Revisionsraadet.com.
Fortrydelsesret:
Da RevisionsRaadet udelukkende handler med erhvervskunder (CVR-nummer påkrævet), gælder ingen fortrydelsesret.
Overdragelse til tredjemand:
Kunden må ikke overdrage sine rettigheder og forpligtelser uden skriftligt samtykke fra RevisionsRaadet.
Datahåndtering:
RevisionsRaadet behandler personoplysninger i overensstemmelse med gældende databeskyttelseslovgivning og vores til enhver tid gældende persondatapolitik.
Immaterielle rettigheder:
RevisionsRaadet ejer alle immaterielle rettigheder til produkterne og materialet på hjemmesiderne. Brug kræver skriftligt samtykke.
Opdateringer og driftsstabilitet:
RevisionsRaadet arbejder løbende på at forbedre og opdatere vores tjenester, så kunden altid får den bedst mulige løsning. Opdateringer kan i sjældne tilfælde medføre kortvarige afbrydelser af adgangen. Vi tilstræber altid høj driftsstabilitet og vil bestræbe os på at informere kunden ved planlagt nedetid.
Misligholdelse:
Begge parter kan ophæve Aftalen uden varsel ved væsentlig misligholdelse. Manglende betaling og upload af skadeligt software er eksempler på væsentlig misligholdelse.
Ansvar:
RevisionsRaadet leverer alle ydelser i overensstemmelse med gældende lovgivning, god revisorskik og god bogføringsskik.
RevisionsRaadet kan ikke holdes ansvarlig for indirekte tab, herunder driftstab, tab af data eller andet følgetab.
Det er til enhver tid kundens ansvar at aflevere nødvendige og korrekte oplysninger rettidigt, således at RevisionsRaadet kan udføre aftalte ydelser.
Vi hæfter kun for forsætlige eller groft uagtsomme forhold. Vores maksimale ansvar er begrænset til Kundens samlede betaling de seneste 12 måneder før den erstatningsudløsende begivenhed.
Ændringer af vilkår:
RevisionsRaadet kan ændre vilkårene med tre måneders varsel. Hvis ændringerne forringer kundens vilkår væsentligt, har kunden ret til at opsige aftalen med sædvanligt varsel (løbende måned + 3 måneder).
Klagemuligheder:
Klager kan sendes til info@revisionsraadet.com
Hvis kunden er utilfreds med leverede produkter og ydelser, har Kunden mulighed for at klage til info@revisionsraadet.com.
Såfremt der ikke findes en tilfredsstillende løsning, har en kunde som forbruger, mulighed for at indgive en klage til Center for Klageløsning.
Nævnenes Hus
Toldboden 2
Viborg 8800
Kunden kan klage til Center for Klageløsning via www.forbrug.dk
EU-komissionens online klageportal kan også anvendes ved indgivelse af en klage. Det er særlig relevant, hvis du er forbruger med bopæl i et andet EU-land. Klage indgives her: http://ec.europa.eu/odr.
Ved indgivelse af en klage skal du angive vores e-mailadresse: info@Revisionsraadet.com
Tvister
Enhver tvist der udspringer af Kundens køb af Produktet eller heraf følgende tvister, herunder disse standardvilkårs omfang eller gyldighed, er underlagt dansk ret og skal indbringes for Retten i København.